Forbeholdene?
Hvad med forbeholdene? På med arbejdshandskerne. Der er mange ting i det 60 siders formandskabsprogram, og Danmark har meget oplagt valgt titlen ’Europa i arbejde’. Det danske formandskab bliver i krisens tegn, men ifølge Europabevægelsen var det glædeligt at se, at Regeringen også lagde vægt på grøn vækst og sammenhold mellem EU27, da den præsenterede programmet d. 6. januar. Dog mangler programmet klart at forholde sig til de danske forbehold, og de begrænsninger de sætter. ”Generelt er det nogle fine prioriteringer, der er blevet lagt. Vi er dog rigtig ærgerlige over, at formandsprogrammet ikke indeholder et opgør med de danske forbehold. De får større og større negativ betydning for Danmarks indflydelse i EU, og vi mangler helt klart en forklaring på, hvordan Danmark agter at løse værtsrollen med de håndjern om hænderne, som forbeholdene jo er,” siger landsformand for Europabevægelsen Erik Boel. Der er dog ikke kun malurt i bægeret fra landsformanden: ”Regeringen har lagt et program frem, hvor der er fokus på grøn vækst, og klimavenlige løsninger generelt. Det er rigtig godt at se, og Danmark kan virkeligbidrage med knowhow. Særligt er det vigtigt at få lavet en plan for Europas fremtidige energiforsyning og få startet en diskussion om, hvordan Europa bliver bedre til at fremme vedvarende energi, og hvordan vi udveksler energi på tværs af grænserne,” udtaler landsformand Erik Boel. Europabevægelsens egne prioriteringer for det danske formandskab er: • De danske undtagelser De danske forbehold har en negativ indflydelse på Danmarks indflydelse i EU og skal belyses. • Udvidelse af EU med Island og Kroatien Islands medlemskab vil være med til at samle Norden, og samtidig være en løftestang for EU-debatten i Norge, så også nordmændene på sigt kan komme med. Kroatien er ligeledes vigtig. Landet er med til at samle Vestbalkan og kan være en katalysator for hele regionen. • Klima- og energiløsninger Under formandskabet skal der lægges en plan for Europas fremtidige energiforsyning med særligt fokus på vedvarende energi. • EU’s landbrugspolitik efter 2013 Diskussionen skal ikke udelukkende handle om at afskaffe landbrugsstøtten, men i stedet fokusere på, hvilken landbrugspolitik EU bør have, og hvilke elementer der bør være i en sådan. • Vækst, viden og EU’s kommende budgetramme Det danske formandskab skal satse på at forpligte landene til at fastholde målene i EU’s 2020-strategi. Det gælder både målene om flere digitale løsninger i Europa, mere beskæftigelse og mere fokus på forskning. • Civil inddragelse Det danske formandskab skal aktivt inddrage den danske befolkning og udnytte formandskabet til at fremme oplysning om EU i Danmark. For en uddybning kontakt Erik Boel på tlf. 22 51 67 57/33 141 141. Foto: Hasse Ferrold
