Europabevægelsen Region Midtjylland
Europabevægelsens Region Midtjylland har i de seneste år uden folkesaftemninger hovedsagligt satset på debatskabende foredrag, som kan få folk engageret i aktuelle europaspørgsmål, ofte i samarbejde med andre organisationer. Vi har blandt andet haft finanskrisens årsager, Kinas rolle i verden og EUs aktuelle tilstand under behandling. På Europadagen d. 9. maj er vi ofte på gaden for at komme i snak med folk og gøre opmærksomme på organisationens virke og EU generelt. Vi hører meget gerne fra folk med ideer til aktiviteter, der kan sætte fokus på Europa og EU, uanset om de er medlem af foreningen eller ej, og uanset om emnet er lokalt, europæisk eller globalt. Vore midler er ikke store, så derfor er vi i årenes løb blevet gode til at få meget ud af lidt. Du er også velkommen til at kontakte os om nærmere info og om potentielle aktiviteter. Vi glæder os til at høre fra dig. Vi har ikke faste lokaler, men holder oftest vore bestyrelsesmøder på Café Gemmestedet i Århus. Bestyrelsesmøderne er for medlemmer, men ring til formanden i forvejen, så finder vi en plads dig, hvis du har lyst til at deltage. Under fanebladene kan du se vores bestyrelse, kalender og evt. tidligere arrangementer. Til venstre: fra Europadagen d. 9. maj 2009