Københavns Omegn
Den Danske Europabevægelse er inddelt i ti regioner, hvoraf Region Københavns Omegn omfatter16 københavnske omegnskommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Vi arbejder for et demokratisk EU og et stadigt stærkere fællesskab mellem de europæiske befolkninger i overensstemmelse med grundsætningerne i Europarådets statut og traktatgrundlaget for Den Europæiske Union. Menneskerettigheder, demokrati og vækst er her væsentlige emner. På et tværpolitisk grundlag samler vi alle, der er interesserede i europæiske forhold, i det europæiske samarbejde og i Europas rolle i verden. Det gør vi bl.a. ved at arrangere møder om disse emner og deltage i den offentlige debat. Vi har nogle traditioner. Det er vores årlige nytårskur i begyndelsen af januar, vores regionsgeneralforsamling med gæstetaler (almindeligvis i marts) og et sommerstævne i begyndelsen af juni. Hertil kommer aktuelle arrangementer primært om europæiske forhold. Med vores placering i hovedstadsområdet har vi nær adgang til de mange offentlige arrangementer, der stilles til rådighed af både offentlige institutioner og private organisationer. Vi vil gerne have mange medlemmer,så hvad enten du vil gøre en aktiv indsats, mødes med ligesindede til diskussion og godt samvær eller blot bakke op om Europasagen, tror vi, du vil få glæde af dit medlemskab. Har du lyst til en uformel og uforpligtende snak om Europa og Europabevægelsen, er du velkommen til at kontakte én af regionsbestyrelsens medlemmer. Med venlige hilsener Poul Breyen (formand) & Erik J. M. Pedersen (næstformand) Under fanebladene kan du se vores bestyrelse, kalender og evt. tidligere arrangementer. Læs Region København Omegns vedtægter her: Vedtægter Region Kbh. Omegn