Ondt i ytringsfriheden

Fratag Ungarn europæisk stemmeret Ungarns forhold til basale demokratiske rettigheder som en fri presse har længe været mere end tvivlsom. Landets statsminister Viktor Orbán indførte i starten af 2012 nye kontroversielle lovsændringer, som har fået tusinder af borgere ud på gaderne i protest. Det drejer sig om en retsreform, en medielov og begrænsninger i Nationalbankens uafhængighed, idet der lægges op til flere politisk udpegede repræsentanter i Nationalbanken og en begrænsning af nationalbankdirektørens kompetence. Pressefriheden er kommet under pres med en restriktiv medielovgivning. Loven betyder, at et fempersoners udvalg nedsat af Regeringen kan idømme bøder til medier, hvis det skønnes, at et medie publicerer politisk farvede historier eller historier, der "sårer menneskelig værdighed" eller "fornærmer nationaliteter, religioner eller minoriteter". Det er på tide, EU reagerer og lytter til de ungarske borgere. Basale menneskelige rettigheder krænkes i hjertet af Europa, og det svækker EU's troværdighed på den internationale scene: EU kan dårligt tillade sig at kritisere andre lande med ondt i ytringsfriheden, når et af dets medlemslande selv bekæmper den frie presse. Nu rykker Ungarn væk fra det gode selvskab i EU og tættere på de gamle allierede i Kreml. Den amerikanske udenrigsminister har beklaget den ungarske udvikling, og EU-Kommissionen har indstillet forhandlingerne om økonomisk støtte og overveje at indlede retslige skridt mod Ungarn. Men det er nødvendigt, at vi reagerer her og nu, og derfor bør EU suspendere Ungarns stemmeret. Det ville sende et klart signal, som ville blive forstået i Budapest. I tilfælde af overtrædelse af de grundlæggende europæiske principper giver artikel 7 i Lissabon-traktaten EU ret til at suspendere det pågældende lands ret til at stemme i Ministerrådet. Da Ungarn i 2010 op til landets EU-formandskab i foråret 2011 censurerede den nationale presse, reagerede EU-Parlamentet med at kritisere Ungarn, men konsekvenserne for Ungarns ledere udeblev. Nu bør der reageres. Statsminister Orban har tillige udvist en bølleagtige fremfærd over for udenlandske virksomheder og den kritiske presse. Den ungarske regering bragte sig med en lov om særskat på udvalgte brancher i strid med reglerne for det indre marked. Skatten, som indkræves med tilbagevirkende kraft, er skræddersyet til at ramme udenlandske virksomheder i Ungarn, især inden for energi og den finansielle sektor. De ungarske tiltag er udtryk for en populisme, som underminerer det Indre Marked og dermed den afgørende forudsætning for det europæiske samarbejde. Den ungarske statsminister Orban bliver spøgefuldt omtalt som Putin fra Pusztaen. Desværre er der ikke så meget at spøge med. Når det gælder forholdet til medierne og respekten for forfatningen, minder han til forveksling om Putin, og Regeringens egen selvfølelse er også som snydt ud af Kremls næse. I alle offentlige kontorer skal Regeringens slagord ophænges, hvor det forkyndes, at der gælder et "system for nationalt samarbejde", som hviler på fem søjler: "arbejde, hjem, familie, sundhed og orden". Der vil blive arbejdet "beslutsomt, kompromisløst og urokkeligt" for at nå dette mål, forlyder det. Det lyder som et ekko fra en totalitær fortid, men det foregår i midten af Europa i 2012. EU's stats- og regeringschefer iværksatte i 2000 sanktioner imod Østrig i forbindelse med, at Jörg Haiders højrepopulister blev en del af Regeringen. Imidlertid blev det hele ved spektakulære udtalelser om Hitlers beskæftigelsespolitik og hyldest til veteraner, som havde spillet en yderst uheldig rolle under krigen - den østrigske regering gennemførte aldrig i praksis tiltag, der satte de grundlæggende frihedsrettigheder under pres. Det omvendte er tilfældet i Ungarn, hvor Regeringen benytter sit klare flertal til at ændre på forfatningen efter forgodtbefindende, føre en gangsteragtig politik over for udenlandske virksomheder og krænke pressefriheden. Viktor Orbáns regering ødelægger den demokratiske retsstat og afskaffer den grundlæggende magtdeling. Hvis Ungarn havde set sådan ud, da landet søgte om optagelse i EU, var det aldrig blevet optaget. Udviklingen i Ungarn bør være en advarsel til os alle – og derfor bør vi nu reagere.   Af Erik Boel, landsformand, Europabevægelsen /Bragt i Kristeligt Dagblad d. 7. januar 2012