Den tyrkiske nøgle

Af Yildiz Akdogan, oplægsholder og medlem af Europabevægelsens Forretningsudvalg I går var den tyrkiske minister for EU-anliggender og chefforhandler Egemen Bagis i København. Ikke kun for at vise flaget, men i lige så høj grad for at fortælle, at Europa har brug for det økonomisk stærkere Tyrkiet. I går besøgte den tyrkiske Europaminister, Egemen Bagis, Danmark. Anledningen var blandt andet en konference, som Europabevægelsen i samarbejde med den tyrkiske tænketank Global Political Trends Center (GPOT) holdt med overskriften »EU-Tyrkiet-forholdet og det danske formandskab«. Under sit besøg benyttede ministeren lejligheden til også at kigge forbi sin kollega, Europaminister Nicolai Wammen. Velvidende at Wammen ikke kunne love noget, da netop krisen og ikke udvidelsen fylder Europas dagsorden, havde minister Bagis alligevel intentioner om at formidle det budskab, han kom for at berette politikerne, medier og herboende danskere med tyrkisk baggrund om. Budskabet drejede sig om, hvad det nye, økonomisk meget stærke Tyrkiet kan byde det kriseramte EU. Egemen Bagis er ikke en af de politikere, der holder lav profil - tværtimod. Han er en meget energisk mand med ordet i sin magt. Argumenterne om hvad det nye Tyrkiet kan byde på, remser han op i en lang overbevisende kæde af argumenter. Bagis ser først og fremmest Tyrkiet som en nøgle til Europas fremtid. Pjecen, som han har med sig, illustrerer en nøgle og spiller på navnet TurKEY. Nøgleargumenterne, som Bagis fremhæver, er egentlig velkendte, men undertiden er de blevet styrket og underbygget, siden EU åbnede forhandlinger med landet i 2005. Ét styrket argument går på Tyrkiets geografisk-strategiske position. 'Tyrkiet skal være en nøgle til Europas rolle som en global aktør', hedder det. Set i lyset af den aktivistiske udenrigspolitik under Erdoganregeringen, hvor man målrettet er gået efter at være brobrygger til Mellemøsten og senest efter at være en rollemodel for de nye demokratier i området, er det ikke tilfældigt, at Bagis fremhæver denne rolle. Tyrkiet har i de sidste ti år dyrket forholdet til sine nabolande ihærdigt, og det har båret frugt. Med få undtagelser, bl.a. med Syriens regime, er tidligere fjender i dag blevet gode naboer. Statsminister Erdogans gode dialog til USA og hyppige besøg i muslimske lande, hvor han modtages som helt, har både styrket selvtilliden og er blevet bemærket vidt og bredt. »Når I ser os som brobygger mellem civilisationer, så vil vi også være brobygger«, pointerede Bagis i går til en begejstret forsamling af tyrkere efter mødet med minister Wammen. Bagis' stærkeste argument gik dog på økonomien. Modsat EU-landene er Tyrkiet ikke ramt af den økonomiske krise. Selvom man kunne fristes til at sige 'endnu'. Men optimismen er ikke til at overse hos ministeren - og med rette. Landet er den 16. største økonomi. Og dermed et af de hurtigst voksende økonomier i verden såvel som i Europa, hvor den har en sjetteplads. Vækstraten svinger mellem seks og syv procent, dvs. langt over den gennemsnitlige vækstrate i EU. Ifølge prognoserne vil Tyrkiet i 2017 have den tredje største vækstrate næst efter Kina og Indien. Udenlandsk interesse og investering i landet er ligeledes stor. Ministeren henviser også til den unge, veluddannede befolkning, som både kan være en god arbejdsstyrke til den aldrende befolkning i Europa og en ny forbrugermålgruppe for europæiske produkter. Tyrkiet er i dag EU's syvende største handelspartner. Den økonomiske vækst i Tyrkiet vil gavne EU og endda gavne EU's konkurrenceevne i den globale økonomi, ifølge Bagis. Derudover betegner Bagis Europas økonomiproblem som et energiproblem, især på langt sigt, og her kan Tyrkiet være 'en nøgle til Europas energiressourcer og -sikkerhed'. Tyrkiet udgør i dag en slags energikorridor mellem Centralasien og Mellemøsten. Knap 70 procent af verdens råolie- og naturgasreserver er placeret i Rusland, Det Kaspiske Hav og Mellemøsten, som er regioner omkring Tyrkiet. Der er allerede etableret store energirørledninger mellem Baku og den tyrkiske by Ceyhan. Dertil kommer, at Tyrkiet er et af de rigeste lande i verden i forhold til vedvarende energiressourcer; noget, der ifølge Bagis kan gavne EU's energiforbrug. Når det er så indlysende en gevinst for begge parter, kan det undre én, at EU er så tavs, hvad forhandlingerne angår. Ifølge Bagis baserer det sig på de mange fordomme, der er om Tyrkiet i EU. Landet er villig til at gå videre med forhandlingerne, men pga. blokeringer fra medlemslande og teknikaliteter af forhandlingskapitlerne, er det svært rent faktisk at komme videre. Ud af de 35 forhandlingskapitler, som ansøgerlande skal opfylde, har Tyrkiet åbnet og lukket ét. Bagis kan have delvist ret i sin kritik omkring processen og til dels fordommene omkring Tyrkiet og den manglende debat. Men midt i et meget svækket EU med masser af identitetskrise, hvad angår retning og vision, virker spørgsmålet om Tyrkiet på nuværende tidspunkt ikke som det mest oplagte hos medlemslandene. Derfor kommer Tyrkiet højst sandsynligt til at blive skuffede over, at der ikke sker de store ændringer på den front under det danske formandskab, og muligvis endnu mindre under det cyriotiske formandskab, der tager over efter sommer. Argumenterne fra EU's side forlyder: 'bolden er hos tyrkerne'. Men med en selvsikkerhed, godt hjulpet af den økonomiske optur og en nydefineret rolle som brobygger i regionen Mellemøsten, Centralasien og Rusland, virker det, som om Tyrkiet ikke tager det så tungt. De seneste meningsmålinger i Tyrkiet viser også, at befolkningens ønske om optagelse i EU er faldet. Spændende bliver det så, hvad det vil betyde for medlemskabet på sigt, hvis de mange gode prognoser om tyrkisk økonomi, vækst og udvikling holder. På nuværende tidspunkt ser tyrkerne mere optimistisk på deres reformer og deres generelle rolle i Europa, og dermed er glasset i deres øjne halvfyldt. Omvendt er EU-landene mere skeptiske og langtfra overbeviste af tyrkerne, og ser stadig glasset som værende halvtomt. Hvem der får ret, vil tiden vise - måske ender det med, at Tyrkiet kan 'redde os ud af krisen'. - Bragt i Berlingske d. 8. december 2011