DEN DANSKE EUROPABEVÆGELSES HISTORE

I 1945 var Europa nok engang ødelagt af krig, og de sørgelige rester af kontinentet stod overfor en ny trussel i form af Sovjetunionen. Der var brug for samarbejde, hvis Europa igen skulle blive frit og fremgangsrigt. I de første år efter afslutningen på 2. verdenskrig stillede Winston Churchill sig i spidsen for de folkelige strømninger, der ville opbygge et nyt, frit og velstående Europa. I 1946 fremsatte Churchill i sin kendte tale på Zürichs Universitet et ønske om at skabe en form for europæisk union, der sigtede mod at give Europas borgere håbet tilbage. Talen blev startskuddet på en proces, hvor der dannedes en lang række frivillige organisationer, som gennemførte kampagner for europæisk samling.

Europakonferencen i Haag 1948

En paraplyorganisation med navnet International Commitee of the European Movements for European Unity blev i december 1947 dannet med henblik på at koordinere bestræbelserne. Således indkaldte komitéen til en stor Europakongres i Haag den 7.-10. maj 1948. Cirka 800 personer fra næsten alle Europas lande mødte op – heraf mange fremtrædende politikere og erhvervsfolk. Også fagforeningsledere, universitetsfolk, forfattere, redaktører, kunstnere mv. var tilstede. Fra Danmark deltog en delegation på ca. 30 mennesker. Der var repræsentanter fra partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Retsforbundet. Fra erhvervslivet deltog A.P. Møller og repræsentanter fra Landbrugsrådet og Danske Kvinders Nationalråd. Yderligere deltog Forfatterforeningens formand og Nationalmuseets direktør.

På Haag-konferencen var der stemning for, at arrangøren skulle tage initiativ til dannelsen af en permanent, frivillig international organisation, der kunne fremme samlingen af Europa. Det blev derfor besluttet, at der i hvert land skulle dannes et nationalt råd. Disse nationale råd blev den 25. oktober 1948 formelt samlet i Den Internationale Europabevægelse. Europabevægelsens Danske Råd blev officielt nedsat den 11. august 1948. Rådet blev tværpolitisk sammensat primært af de mennesker, der havde udgjort den danske delegation i Haag. Herved sikrede man mangfoldigheden i Den Danske Europabevægelse; et forhold, der stadig eksisterer. Det var dog først senere, at Den Danske Europabevægelse blev den medlemsorganisation, som vi kender i dag.

Den Danske Europabevægelse, Europarådet og EU

For Europabevægelsen har Europarådet og menneskerettighedskonventionen på den ene side og Kul og Stålunionen, EØF, EF og EU på den anden side altid udgjort vigtige dele af organisationens virke. Med Europarådets oprettelse i 1949 fik Europabevægelsen herhjemme til opgave at formidle information om Europarådet til den danske offentlighed. Dette arbejde blev suppleret med informationsaktiviteter om EØF frem til folkeafstemningen i 1972 om det danske EF-medlemskab. Efter at Danmark blev medlem af EF i 1973, oprettede EF-Kommissionen og Europa-Parlamentet egne informationskontorer i København, som siden har været naturlige samarbejdspartnere for Europabevægelsen.