Fire forbehold på fem minutter

I Danmark har vi fire forbehold tilknyttet vores medlemskab af EU. De betyder, at der er dele af det europæiske samarbejde, vi ikke deltager i. De fire forbehold opstod som konsekvens af, at et snævert flertal af danskerne (50.7 %) stemte nej til Maastricht-traktaten  i 1992. Herefter fik Danmark, med den såkaldte Edinburgh-forordning, forhandlet sig frem til en række forbehold i forhold til samarbejdet om unionsborgerskab, euro, forsvar samt dele af retlige og indre anliggender. Da traktaten, nu inkluderende de fire forbehold, efterfølgende blev sendt til en ny afstemning i 1993, stemte et flertal af danskerne ja. Forbeholdenes betydning har dog ændret sig i takt med EU-samarbejdets udvikling. Specielt forholdene omkring unionsborgerskabet og retsforbeholdet har ændret sig markant, siden de trådte i kraft for mere end 20 år siden.

Unionsborgerskabet

Vores forbehold vedrørende unionsborgerskabet  skulle oprindeligt sikre, at unionsborgerskabet ikke ville kunne overtrumfe eller træde i stedet for, det nationale statsborgerskab. Med Edinburgh-forordningen blev det ydermere slået fast, at det udelukkende er det enkelte medlemslands lovgivning, der afgør, hvorvidt en person har statsborgerskab i det pågældende land. Forbeholdet har dog i praksis ingen betydning i dag, da det med Amsterdam-traktaten blev skrevet ind i traktaterne, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette. Forbeholdet har altså overlevet sig selv, så at sige.

Euroen

Euroforbeholdet betyder, at vi i Danmark står uden for samarbejdet om den fælles europæiske mønt. Vi har dermed beholdt kronen og vores nationalbank bevaret sine pengepolitiske beføjelser. Til gengæld har vi ingen indflydelse på de pengepolitiske beslutninger, der træffes i EU. Sidstnævnte er ikke uden betydning, i og med at vi har valgt at deltage ERM II aftalen, hvilket indebærer, at kronen følger euroens kursudsving meget tæt. Vores pengepolitik bliver dermed i overvejende grad bestemt af gruppen af euro-lande, på trods af at vi ikke sidder med ved bordet.

Forsvarssamarbejdet

Forsvarsforbeholdet betyder, at vi fra Dansk side ikke bridrager militært i EU-ledede missioner i konfliktområder. Når EU sætter fredsbevarende styrker ind i nærområdet, som det skete i Bosnien, eller ude i verden, er det dermed uden dansk deltagelse. Det, at EU i stigende grad er begyndt at samtænke civile og militære indsatser i kriseområder, gør det ydermere sværere for os at bidrage effektivt til humanitære missioner i EU-regi.

Retsforbeholdet

Med retsforbeholdet har vi i Danmark frabedt os at samarbejde omkring retlige og indre anliggender, når samarbejdet foregår på overstatsligt niveau. Er samarbejdet derimod mellemstatsligt, deltager vi fuldt ud. Med retsforbeholdet står Danmark uden for det europæiske samarbejde på områder som asyl, indvandring, og civilret. Sidstnævnte omhandler f.eks. fælles regler for skilsmisse og forældremyndighedssager på tværs af landegrænser. Retsforbeholdet kommer ydermere til at betyde, at vi ikke længere kan deltage i det Europæiske politisamarbejde, Europol, som nu overgår fra mellemstatslig til overstatsligt samarbejde. Vi kan i visse tilfælde bede om parallelaftaler, så vi alligevel kan deltage på enkelte områder, men det er langt fra sikkert, at andre medlemslande altid vil gå med til det. Du kan læse mere om retsforbeholdet her.