Indlæg af Jan Wammen Dam, Regionsformand, Europabevægelsen Sjælland. Bragt i Lolland-Falsters Folketidende d. 12/5.

Den 9. maj er det Europadag. Vi er samtidigt midt i det danske EU-formandskab.

Det er vigtigt, at vi på Eurodagen husker, at EU er vores fælles projekt. EU blev skabt på ruinerne af anden verdenskrig. EU er et helt unikt projekt i verden, og EU har medvirket til at skabe et fredeligere og rigere Europa.

Naturligvis kan der rettes kritik af EU i stort og småt, som vi kan rette kritik af den danske regering og Folketing, eller vores kommune, eller andre myndigheder eller virksomheder.

Men det er afgørende, at vi husker vigtigheden af, at vi grundlæggende står sammen i EU omkring fred og frihandel.

Vi mangler politikere i dag, der kan trodse folkestemningen og fremhæve EUs mange gode resultater. Vi ser herhjemme, at det ikke bare er Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der taler direkte imod EUsamarbejdet, men også bl. a. et parti som Liberal Alliance og ledende kræfter i de tidligere borgerlige regeringspartiers ungdomsorganisationer.

Det er værd at fremhæve i disse befrielsesdage, at Storbritanniens største premierminister Winston Churchill talte for en form for Europas forenede stater. Jeg vil også tillade mig at anvende om EU et af Churchills andre citater: “Nok tager det tid at opbygge noget fantastisk og unikt, men at ødelægge kan ske på en enkelt dag ved tankeløs handling.”

Indlæg af Erik Boel, Landsformand, Europabevægelsen. Bragt i Lemvig Folkeblad samt Fyns Amts Avis d. 11/5.

Arbejdsløshed, hjælpepakker og bankerot er nogle af de ord, der i den seneste tid er blevet forbundet med EU.

I denne krisetid er fokus gledet væk fra grundtanken om, hvorfor EU er så unik, og de fælles værdier, der skabte EU, er gået i glemmebogen. I en tid midt i EU-historiens måske største udfordring, kan det for den almene europæer være svært at se den umiddelbare gevinst ved det europæiske samarbejde.

Ikke desto mindre er EU ved at rejse sig fra ruinerne med styrkede erfaringer om, hvordan vi skal behandle fremtidens Europa. EU skal fortsætte sit samarbejde mod et forenet Europa, også selvom stormen raser. Der har før været kriser, og de vil komme igen.

EU ville ikke være dér, hvor det er i dag, hvis der ikke gennem mange år var blevet bygget tætte relationer mellem landegrænserne.

Gode eksempler på dette er Det Indre Marked, uddannelse på tværs af grænserne og strukturfondene, som sikrer den europæiske kulturarv. »EU bygger bro« er derfor Europabevægelsens slogan på Europadagen i år. I en krisetid skal vi huske på, at et Europa med sammenhold er et fredeligt Europa, og at EU har været med til at bygge bro – både kulturelt, politisk og historisk.

Vi skal være stolte over at være en del af en union, der for bare 60 år siden var splittet og hærget af krig. Hvis man ser tilbage på, hvad EU har opnået på blot 60 år, kan man kun se fremad med positive forventninger. Der hersker ingen tvivl om, at der skal hårdt arbejde til, for at EU kan rejse sig fra krisen, men når stormen har lagt sig, vil det være et bevis på, at fællesskabet sejrer, og vi står stærkere sammen.

Kronik af Martin Lidegaard, Klima,- Energi- og Bygningsminister (R), Tine Roed, direktør, DI, Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi og Erik Boel, landsformand, Europabevægelsen. Bragt i Berlingske d. 11/5.

2020-STRATEGIEN. Klik på kontakten og lyset strømmer ud i lokalet eller TVet tænder. Energi styrer vores liv. I Danmark går det nærmest først op for os, når fodbolden forsvinder fra fjernsynet, eller når trafiksignalerne er ude af drift. Men faktisk anslås det, at hver femte person i verden lever helt uden strømforsyning. Uden el, internet og computer bliver det nærmest umuligt at arbejde i dagens Europa. Det burde gøre os endnu mere opmærksomme på, hvor vigtigt det er med en stabil og sikker forsyning af energi.

Det danske formandskab har sat grøn vækst øverst på dagsordenen. I april stod formandskabet bag en stor energikonference med et nyt initiativ, der skal sikre el til 500 mio. fattige. Fokus var at støtte FNs målsætning om at forbedre energieffektivitet og grøn elforsyning på globalt plan frem til 2030. Energi er et højpolitisk emne på grund af de klimamæssige udfordringer, de svingende og stigende priser på olie, kul og gas og den fortsat store afhængighed af fossil energi, som skal importeres fra de relativt få producentlande. 54 pct. af EUs energi bliver i dag importeret fra tredjelande. Det er en udgift og en usikkerhed.

Det begrænser fleksibiliteten, gør os sårbare over for afbrydelser i energiforsyningen og øger prisfølsomheden.

En hjørnesten for at sikre en klog og bæredygtig kurs for fremtidens energiudvikling er EUs langsigtede vækststrategi 2020-strategien. Centralt står fremme af en mere ressourceeffektiv, grønnere og mere konkurrencedygtig økonomi bl. a. ved at reducere udledningen af drivhusgasser, forøge de vedvarende energikilders andel af det samlede energiforbrug og øge energieffektiviteten.

Vi står foran nogle vigtige beslutninger i de kommende år. To tredjedele af alle europæiske kraftværker skal skiftes ud i løbet af de næste 20 år, fordi de er nedslidte. Det er helt afgørende, at der træffes de rigtige beslutninger og investeres i vedvarende energi. Investerer man fx i nye kulkraftværker, vil vi i årtier ud i fremtiden være afhængige af klimakritiske fossile brændsler.

Danmark er godt på vej til en grøn omstilling af energisektoren. En dansk førerposition på grøn omstilling i Europa vil sikre dansk erhvervsliv vækstmuligheder i milliardklassen. EU og Danmark skal blive endnu bedre til at udnytte egne ressourcer i form af fx hav, vind, sol, affald og biomasse, så vi på den måde kan blive mere uafhængige, opnå en større forsyningssikkerhed og skabe varig vækst. Vi skal både skabe grobund for forskere, der kan udtænke nye metoder og strategier, og for en industri, der kan skabe fremtidens energiinfrastruktur.

Det kræver, at alle europæere er villige til at samarbejde for at nå målet. Men først og fremmest kræver det, at vi alle får øjnene op for, hvor vigtigt det er for vores fremtid. Det er nødvendigt, at alle parter: erhvervsliv, politiker, forsker og borger kommer til orde.

Det er den eneste måde, vi skaber en sammenhængende og holdbar handlingsplan.

Indlæg af Erik Boel, landsformand, Europabevægelsen. Bragt i Information d. 11/5.

Det franske valg var en håndsrækning til det danske EU-formandskab: EU står midt i den sværeste krise siden 2. Verdenskrig, hvorfor den nyvalgte præsident Francois Hollande i den grad har slået til lyd for en koordineret ekspansiv finanspolitik på europæisk plan.

Med en arbejdsløshed på knap 11 procent og en ungdomsarbejdsløshed i dele af Spanien og Grækenland på hen ved 50 procent er der behov for en hurtig og effektiv europæisk indsats til fordel for beskæftigelsen; som samtidig vil bidrage til at styrke infrastruktur, energiforsyning og klimaet.

Som formandsland bør Danmark snarest tage kontakt til det nye franske lederskab for at styrke EU’s finanser. Det kan for eksempel kunne ske ved indførsel af den tobinskat, som ikke alene Hollande, men også den tyske regering nu længe har slået til lyd for. Det er ufatteligt, at en regering, der rummer såvel S og SF ikke kan støtte en skat på finansielle transaktioner. Hvis halvdelen af indtægterne fra en tobinskat gik til EU, ville det afhjælpe Unionens finansieringsbehov. Energisamarbejdet skal styrkes, det vil kunne give hele EU-samarbejdet ny vitalitet og synergi. Her handler det om at omsætte de rigtige og smukke målsætninger til praktisk realitet: reduktion af CO2 og fremme af energieffektivitet til gavn for kommende generationer.

Stærk allieret

Hollande lægger også op til et større sats på forskning, uddannelse, og innovation. Her skranter vi i Europa, og får baghjul af ikke bare kineserne og amerikanerne, men også Sydkorea og Japan.

Vi bør fokusere på kommunikation, herunder IT, som er en helt afgørende forudsætning for vækst. Og vi bør gå efter mere miljøvenlig og mere effektiv transport, for eksempel forskning i el-biler og elektrisk jernbanenet. Danmark har med en ny stærk fransk allieret en kæmpe chance for som formandsland at sætte en dagsorden for EU med vægt på bæredygtig vækst og beskæftigelse. Med økonomisk recession og en situation hvor Europa bliver sejlet agterud af de nye vækstøkonomier, vil et både aktivt og visionært dansk -formandskab være glædeligt, og nu har vi med den ny franske præsident fået en stærk allieret.

Europabevægelsen byder endnu engang velkommen til en spændende forfatteraften onsdag d. 23 maj fra kl. 18.30 – 20.00.

Ved denne forfatteraften vil Anne Sofie Allarp fortælle om sin bog “Falske Stemmer” der handler om intriger, magtkampe og det politiske spil i et dansk arbejderparti.

Anne Sofie Allarp er tidligere International Sekretær for Socialdemokraterne. Om hendes tid og arbejde inden for dansk politik har dannet baggrund for romanen ”Falske Stemmer” skal vi lade være usagt. Anne Sofie Allarp har under alle omstændigheder begået en roman fuld af intriger, valgsvindel og magtkampe.

Arrangementet er gratis for medlemmer. 40 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding til eubev@eubev.dk senest mandag den 21. maj.

Forfatteraftenerne er arrangeret i samarbejde med Tranquebar Rejseboghandel, hvor arrangementerne også finder sted.

Adresse: Tranquebar, Borgergade 14, 1300 København K

Europabevægelsen udnytter muligheden, under EU-formandskabet, til at sætte fokus på vigtigheden af Danmarks medlemskab af EU. Europabevægelsen vil gerne inddrage civilsamfundet og skabe debat for at få flere til at forstå og interessere sig mere for EU.

Et af vores oplysningsinitiativer er en fotoudstilling, der vandrer Danmark rundt under formandskabet. Under sloganet ”Vilje til Ændring” ønsker Europabevægelsen at vise, hvordan EU’s 2020-mål påvirker danskernes liv. Det gør vi ved at sætte målene ind i konkrete hverdagssituationer.

Fotodstillingen besøger følgende byer under formandskabet:
Aalborg, Aarhus, Sønderborg, Odense, Bornholm og København.

For flere oplysninger besøg vandreudstillingens facebookside:

http://www.facebook.com/#!/euvandreudstilling

Velkommen til!

EU’s 2020-mål er som følger

• 75 % af befolkningen mellem 20-64 år skal være i beskæftigelse
• 3 % af EU’s BNP skal investeres i F&U
• “20/20/20″-målene på klima- og energiområdet skal være opfyldt
(herunder en emissionsreduktion på 30 %, hvis betingelserne er til stede)
• Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør reduceres til under 10 %,
og mindst 40 % af den unge generation skal have en uddannelse på tertiært niveau
• Der skal være 20 millioner færre mennesker, som risikerer et liv i fattigdom

Europabevægelsen vil gerne takke sine samarbejdspartnere
Aalborg Lufthavn, Better Place, Copenhagen Business School og de internationale studerende: Lesley Butler, Megan Pritham, Yorck Benzino, Fernando Gramaglia, Tryggivi Páll Kristjánsson fra International Business and Politics. Det Kongelige Bibliotek, Dong Energy, DSV, 3.b. Guldberg Skole København N.

Derudover vil Europabevægelsen gerne takke en række virksomheder og personer,
der har bidraget med rådgivning og gode ideer: Bo Bech, ByBi, DTL, DTU, Københavns Universitets Internationale Kontor, Landbrug & Fødevarer, LIFE, Lindø Industri Park, Novozymes.

Fotograf og Ideudvikling: Andreas Bergmann Steen http://www.andreasbergmannsteen.dk.
Ideudvikling: Camilla Arlien Søborg.

Fotoudstillingen er blevet til med støtte fra Europanævnet.

PILESTRÆDE 34, 1147 KBH K

Billedet er taget af © European Union, 2012

Bliv klogere på Energi!

Hvordan sparer jeg på energien? Hvordan får jeg bedre lys? Hvad er fremtidens energiscenarie 2065?

Dette er nogen af de spørgsmål du kan blive klogere på ved at besøge Energi-Messen 2012.

Energi-Messen er en sjov og anderledes måde for dig, der gerne vil forstå de mange løsninger der er på energiområdet.

Få blandt andet en snak med folk fra Danmarks førende energi virksomheder og brancheorganisationer. Oplev den smukke sangerinde Laila Menia, – når bandet De’Lailas spiller for fuld udblæsning. Tilmelding er nødvendig senest den 9. maj 2012 på eubev@eubev.dk

Bemærk : Man skal i mailen tilmelde sig formiddags og eftermiddags arrangementet hver for sig.

PROGRAM FOR MESSEN:

09.00 Velkomst

Erik Boel, Landsformand, Europabevægelsen

09.10 Debat: Danmark som grønt foregangsland

· Martin Lidegaard, Klima-, Energi- og Bygningsminister

· Lars Christian Hansen, Regional President Region Europe, Novozymes

· Hans Peter Slente, Direktør, DI Energi branchen

· Martin Aabak, Markedsdirektør for Transport, Dansk Erhverv

Ordstyrer: Rasmus Nielsen, chefredaktør, Altinget.dk

10.15 Offentliggørelse af vinderne af energi-konkurrencen

Prisen overrækkes af Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin Lidegaard og Landsformand Erik Boel fra Europabevægelsen

12.30 Tale ved Klimakommissær Connie Hedegaard

13.00 Bandet De’Lailas spiller

15.00 Messen lukker.

Arrangeret af Europabevægelsen og Bosnisk/Hercegovinsk-Dansk Akademisk Klub

I foråret 2012 er det 20 år siden krigen i Bosnien-Hercegovina brød ud. Den sluttede efter tre års ufattelige lidelser og en omfattende international hjælpeindsats, ikke mindst fra Danmark.
Men modsætningerne mellem befolkningsgrupperne hindrer fortsat de nødvendige reformer, der tillige er nøglen til medlemskab af EU.

Risikoen for at landet ender som en tidslomme kan desværre ikke udelukkes. På konferencen stilles skarpt på situationen i Bosnien-Hercegovina og dens baggrund, og der fokuseres på forudsætningerne for at fremme tilnærmelsesprocessen til EU. Samhandel og samarbejde med virksomheder i EU-landene, herunder Danmark er et vigtigt element heri.

Program

Kl. 10.00: Velkomst
ved Europabevægelsens landformand Erik Boel og formand for BiHDAK Niels-Jørgen Nehring
Mogens Lykketoft, MF (S), Folketingets Formand
H.E. Mr. Kemal Muftic, Ambassadør, Bosnien-Hercegovinas Ambassade

Kl. 10.20: Et helt Europa: EU’s udvidelse og integrationsprocessen

Lykke Friis, Fhv. minister, EU-ordfører, MF (V)

Kl. 10.40: Bosniens problemer og deres baggrund 

Indlæg ved: Christian Axboe Nielsen, Lektor, Aarhus Universitet

Kommentar om konstruktionen af etniske identiteter:
Selma Bukovica Gundersen, Ph.d.-studerende, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Moderator:
Karsten Fledelius, lektor, Københavns Universitet

Kl. 11.30: Den danske indsats over for Bosnien-Hercegovina

Indlæg ved:
Birte Weiss, fhv. Indenrigsminister
Michael Lollesgaard, Brigadegeneral
Ib Jul Hansen, fhv. Vicekriminalkommissær
Asim Perendija, konsulent, Dansk Flygtningehjælp
Niels Ågesen, Kommunaldirektør, Vejle Kommune

Moderator:
Niels-Jørgen Nehring, formand for BiHDAK

13.00-13.30: Frokost

Kl.13.30: Bosnien-Hercegovinas vej mod EU

Indlæg ved:
Henrik Villadsen, Juridisk rådgiver, EUSR
Sofie Carsten Nielsen, EU-ordfører, MF (RV)

Kommentar:
Selma Kuturica, studerende

Moderator:
Erik Boel, Landformand, Europabevægelsen

Kl. 14.30: Det erhvervsmæssige perspektiv

”Indlæg om danske erhvervserfaringer i regionen” (TBD)

Kommentar:
Ismar Dedovic, studerende

Moderator:
Erik Boel, landsformand for Europabevægelsen

Kl. 15.30: Afslutning og opsamling
ved Europabevægelsens landformand Erik Boel og formand for BiHDAK Niels-Jørgen Nehring

Tilmelding senest d. 7. maj på eubev@eubev.dk

Når modstanden over for EU spirer frem i de borgerlige ungdomspartier, gør det Danmarks fremtid i EU usikker.

Traditionelt har de borgerlige partier bakket op om EU-samarbejdet. Både Venstre og Konservative har spillet en central og positiv rolle i udviklingen af dansk Europapolitik.

Partiernes ønske om at være med i det Indre Marked var en vigtig drivkraft bag Danmarks optagelse i det daværende EF i 1973. Men i dag gør især ungdomspartierne sig bemærkede med en ny EU-skepsis.

Mod euroen
Konservativ Ungdom er gået så vidt som til at kræve, at Danmark melder sig ud af EU-samarbejdet og “finder andre måder at samarbejde på internationalt”.

Venstres Ungdom mener, at EU har vokset sig for stort og ønsker ikke længere dansk optagelse i euroen. Liberal Alliances Ungdom vil kun være med i det Indre Marked.

Ved sidste folketingsvalg var mere end hver fjerde konservative folketingskandidat modstander af euroen. Og i Liberal Alliance er det ikke længere sikkert, at man vil støtte afskaffelsen af retsforbeholdet.

Det viser alt sammen en tendens til større EU-modstand på højrefløjen – dog ønsker moderpartierne fortsat dansk medlemskab af EU.

I Europabevægelsen tager vi ungdomspartiernes ytringer dybt alvorligt. I løbet af en kortere årrække er det mange af disse unge mennesker, der sidder med det politiske ansvar og er med til at udstikke Danmarks Europapolitiske kurs.

Gavner erhvervslivet
Glem ikke, hvor meget EU betyder for dansk erhvervsliv og for danske borgeres rettigheder og muligheder. Det handler om 500.000 danske arbejdspladser og eksportindtægter i milliard-klassen.

Hvis vi ender med at ryge ud af samarbejdet, vil det begrænse den enkelte danskers muligheder for frit at rejse rundt, bo og arbejde i Europa, for at få den bedste forbrugerbeskyttelse, den bedste behandling på sygehusene.

Derudover vil en udmeldelse af EU betyde, at Danmark ikke længere vil have den samme indflydelse i Europa eller i resten af verden. Vi er et lille land, og hvis vi vil være med til at bestemme noget, så har vi brug for en platform.

Den bedste platform er EU-samarbejdet, som giver os mulighed for at være med til at præge udviklingen i den verdensdel, vi lever i.

Vi skal i Europabevægelsen glæde os over, at de to store borgerlige partier står vagt om Danmarks medlemskab af Unionen. Disse partier har gennem årtier båret vores Europapolitik, og så meget desto mere er der grund til at tage ungdomsorganisationernes EU-skepsis alvorligt.

Socialisterne får indflydelsen
Vi skal i dialog med dem og argumentere for, hvorfor det europæiske samarbejde er så vigtigt, og hvorfor det er i dansk interesse at være helt og fuldt med i det samarbejde. Og gøre det klart, at EU først og fremmest er en politisk kampplads, hvor man får indflydelse, hvis man vel at mærke engagerer sig.

I mine diskussioner med KU’ere og VU’ere har jeg gjort det klart, at hvis ikke unge borgerlige engagerer sig i Europapolitikken, så er det socialisterne, der løber med indflydelsen. Det argument plejer at gøre indtryk.

Indlæg af Erik Boel d. 11/4 2012 i Politiken.

DEN DANSKE regering virker aldeles uambitiøs som EU-formand, når det gælder unionens fremtidige udvikling.
Skønt opgaverne nærmest står i kø; vækst og beskæftigelse, en fælles energipolitik, skat på finansielle transaktioner, satsning på forskning og uddannelse.

Desværre er regeringen lige så uambitiøs, når det gælder Danmarks eget forhold til EU. Ved regeringens tiltræden lovede den en afstemning om to af vore EUforbehold, nemlig rets-og forsvarsforbeholdet.

MEN JEG vædder gerne tre flasker Veuve Clicquot på, at det løfte løber regeringen fra. Og det uanset at den ikke her kan bruge det snart klassiske argument, når den løber fra valgløfter, om, at der ikke er 90 mandater for dens politik. Regeringen har et komfortabelt flertal for en EUfolkeafstemning – alligevel får vi den ikke.

Hvorfor ikke? Fordi regeringen altid frygter den seneste meningsmåling. Og når det gælder EU, er målingerne op ad bakke i øjeblikket. To tredjedele af befolkningen er imod euroen. Vist skal vi ikke stemme om den fælles valuta, men regeringen frygter, at den generelle EU-lede vil smitte af på en afstemning om rets-og forsvarsforbeholdet.
FOR DET ANDET er regeringen bange for, at den EU-skepsis, som Liberal Alliance repræsenterer, vil have stor gennemslagskraft.

Borgerlige EU-skeptikere har hidtil kun haft ét sted at gå hen: Dansk Folkeparti, som mange har følt sig frastødt af grundet partiets nedladende retorik i udlændingedebatten.
Med Liberal Alliance har disse mennesker fået et anstændigt borgerligt parti at identificere sig med.

For det tredje stemmer befolkningen ved folkeafstemninger ikke om det, den bliver spurgt om – men om den siddende regerings popularitet. Og den er som bekendt i bund i øjeblikket; især når det gælder Socialdemokraterne og SF. Her er der ingen kredit at trække på, når befolkningen skal overbevises om det fornuftige i at afskaffe forbeholdene.

Endelig er der i regeringskredse en nervøsitet for, at Venstre og Konservative vil sidde på deres hænder, hvis det kom til en folkeafstemning, og så at sige lade regeringen stege i sit eget fedt. Sporene fra folkeafstemningerne i 2000 og 1992 skræmmer. Det officielle argument, regeringen vil bruge for at få pillen til at glide ned hos EU-tilhængerne, når den afblæser folkeafstemningen, vil være, at risikoen for at tabe den er for stor. Og at hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen, er et opgør med forbeholdene skudt mange år ud i fremtiden.

DETTE ER DET eneste argument, som er vægtigt. Når det alligevel ikke holder, er det, fordi det er uklogt at fæste for megen lid til meningsmålingerne i EU-spørgsmål.

Da Nyrup udskrev afstemningen om euroen i foråret 2000, var der et klart flertal for, at vi skulle med i den fælles valuta.

Da vi stemte i september 2000, var der et klart flertal imod. Først og sidst handler det om, hvad kernen er i demokratiet og i den offentlige debat, og om, hvad borgernes rolle bør være: Skal politikerne blot tilpasse deres politik til meningsmålinger, fokusgrupper og til det, borgerne mener i forvejen? Eller skal man som politiker præsentere befolkningen for de gode argumenter, man har.