Danmarks første energi-stafet
Bliv klogere på EU’s energistrategi ved at tage del i Energi-Stafetten 2011-2012, som består af 1) en række debatarrangementer med Danmarks førende politikere og erhvervsfolk, der dagligt beskæftiger sig med energipolitik; 2) en energi-konkurrence; og 3) en afsluttende energi-messe i maj.
Energi er blevet et højpolitisk emne. Det skyldes dels de klimamæssige ændringer og dels udsigten til udtømning af traditionelle energilagrer samt den øgede afhængighed af få energiproducerende lande. Hvis Danmark og EU skal bevare en førerposition på det globale marked, skal vi fortsat forske og udvikle markant på området.